Hvad skal diabetikeren spise for at komme ned i vægt og blodsukker?

Skidt og godt nyt om type 2 diabetes

Forekomsten af type 2 diabetes er steget eksplosivt de seneste årtier, hvilket medfører en række komplikationer som hjertekarsygdomme, kræft, skader på nerver, øjne og nyrer, men rammer også en række mentale funktioner og øger risikoen for demens. Det betyder naturligvis at diagnosen rammer livskvaliteten, og at sygdommen er en voksende udgift for samfundet.

Heldigvis eksisterer der i dag en lang række medicinske præparater, som kan give god kontrol over både blodsukker, blodtryk og blodlipider, og meget tyder på, at en medicinsk velbehandlet type 2 diabetiker lever lige så længe som ikke-diabetikeren.

Der er ingen tvivl om at type 2 diabetes har en stærk genetisk komponent, men hvad er det der udløser de mange nye tilfælde af sygdommen? 95 % af alle nye tilfælde kan tilskrives overvægt og mangel på motion. I en række store lodtrækningsstudier er det vist at kost og motion kan forebygge præ-diabetikere i at udvikle sygdommen, men personer som har fået sygdommen kan også slippe af med den igen, hvis de taber sig og får skruet op for motionen. Ingen tvivl om, at vægttabet er det centrale. Hvis man har fået diagnosen og godt kunne tænke sig at blive rask igen eller måske udskyde sygdommen i 10 eller 30 år skal fokus altså være rettet mod hvordan man skal komme ned i vægt

Kostråd til diabetikere under revision

I rigtig mange år var anbefalingerne til type 2 diabetikere været at de skulle følge de samme kostråd som resten af befolkningen for at komme ned i vægt og blodsukker. Kostrådene, som jeg selv har været med til at udarbejde, fokuserer meget på at skære ned på fedtet og spise flere kulhydratrige fødevarer som brød, ris, pasta, kartofler, gerne med mange fibre og fuldkorn. Der er ingen tvivl om at kostrådene har hjulpet mange danskere til at få styr på vægten, men der er lige så lidt tvivl om at de har efterladt en større gruppe som ikke har haft gavn af disse De fleste har hørt om fantastiske vægttab på kure, hvor man stort set ikke må spise kulhydrater, såsom Atkin’s, palæo og High-fat-low-carb diæter. Og nu viser forskningen, at kure, eller rettelig kostplaner, som jeg foretrækker at kalde det, hvor der skæres ned på kulhydraterne er mere effektive til at få vægt og blodsukker ned hos type 2 diabetikere, end hvis der skæres ned på fedtet (1-6). Dette har fået de fleste diabetesorganisationer til at erkende, at den fedtfattige kost ikke er den optimale, og i dag peges der på at man i højere grad skal individualisere kosten mere til den enkelte! Betyder det så at man skal prøve sig frem?

Fokus på kulhydraterne hos diabetikerne 

I 2014 gennemgik jeg sammen med en række amerikanske kolleger hele den samlede videnskabelige litteratur om hvilken kost/diæt der er mest effektiv for type 2 diabetikere, og sammenholdt resultaterne med en fysiologisk forståelse af de stofskifteændringer, der sker ved diabetesudviklingen (7). Resultaterne viste meget klart, at restriktion af indtaget af kulhydrater bør være hovedfokus, og siden vi publicerede dette arbejde har en række meta-analyser af lodtrækningsstudier med sammenligning af fedtfattige versus kulhydratfattige diæter vist, at i ikke ét eneste tilfælde har forskerne fundet at det er bedre at leve fedtfattigt, med mange kulhydrater (1-6).

Færre kulhydrater, og mere fedt og protein sænker vægt og blodsukker

I de sammenlignende undersøgelser finder man at blodsukker, vægt, blodtryk og blod-kolesterol og -fedtstof hos diabetikere falder mere på den kulhydratfattige kost end på den fedtfattige, og i begyndelse af kuren er det ganske dramatiske virkninger. Og det er typisk på de kure hvor man stort set ingen kulhydrater må spise, altså helt nede omkring 10 % af kalorieindtagelsen. Så ingen tvivl om at de mange populære low-carb bøger kan være særdeles effektive til at få vægt og blodsukker ned hos diabetikerne, men desværre begynder virkningerne at aftage efter ét års tid, og efter 2 år kan man ikke se nogen forskel mellem den kulhydrat-fattige og fedtfattige kost. Og forklaringen er meget enkel – diabetikerne kan, trods de flotte fald i blodsukker og badevægt, ikke på sigt holde ud ikke at måtte spise kulhydrater. De er så indgroet en del af vores madkultur, og meget vanskelige at komme udenom. Det går meget godt med ikke at spise slik, sodavand og søde kager, men det kniber med at undvære brød, ris, pasta, frugt og bær.

Diabetikerne kan godt spise kulhydrater

Hvis man skal ændre sine kostvaner, så er det vigtigt at man fortsat kan glæde sig over hvert måltid, og ikke altid være på kur, hvor en masse er forbudt. Og måske allervigtigst er det, at mad og måltider passer ind i en madkultur, som hele familien i princippet kan følge. Vi har vist, at hvis man blot reducerer kulhydratindholdet til 30-40 % af kostens kalorier går det rigtig godt, hvis kulhydraterne især er dem med mange fibre, fuldkorn og et lavt glykæmisk index (8-9). Så eksempelvis kan noget så simpelt som at skifte de hvide ris ud mad basmataris eller brune ris gøre at kulhydrater fortsat er tilladt, om end i mindre mængde. Vi har i samarbejde med spanske kolleger vist, at ved en moderat kulhydratrestriktion kan kostvanerne og dermed resultaterne på vægt og blodsukker holde i årevis. Det er svært at lære en ny madkultur, så vi har udarbejdet bogen ”Spis dig Slank efter dit Blodsukker”, hvor man deles op efter sit blodsukker, hvor A er personer med normalt blodsukker, B er prædiabetikere og C er type 2 diabetikere.

Diabetikere bliver mindre mætte af kulhydrater

Hvorfor mætter kulhydraterne så dårligt hos type 2 diabetikerne (10)? Jo, det store problem er jo at insulinvirkningen er dårlig så sukkeret hober sig op i blodbanen uden at komme effektivt ind i cellerne. Og for at få mæthedsfornemmelsen når man spiser, så er det nødvendigt at kulhydraterne kommer ind i cellerne, og nok især ind i hjernen. Og den dårlige insulinvirkning hos diabetikerne involverer også hjernen, så mæthedsfornemmelsen ved kulhydrat er svækket, hvilket fører til overspisning. Dette er den korte forklaring.

Nye anbefalinger fra de amerikanske og europæiske diabetes organisationer  

Det er spændende at se, hvordan den nye forskning får anbefalingerne til diabeteskost til at flytte sig. Vores anbefalinger breder sig som en steppebrand på jordkloden, for eksperterne vil naturlig ikke ignorere de mange videnskabelige studier. Det sidste skud på stammen er Canadiske anbefalinger, som blev offentliggjort i 2018. I dem opfordres type 2-diabetikere til at skære ned på kulhydraterne og spise en kost, som den vi har skræddersyet til Type C, bl.a. med henvisning til dansk forskning.

Kort efter i 2018 fulgte nye anbefalinger lavet i samarbejde mellem de amerikanske (ADA) og europæiske (EASD) diabetes organisationer, og nu anerkender man for første gang, at kost med færre kulhydrater, og mere protein og fedt, ser ud til at være effektive end de traditionelle anbefalinger. Især middelhavskosten er veldokumenteret, men også kost med færre kulhydrater og flere proteiner får et blåstempel. Den danske professor Peter Rossing fra Steno Diabetes Center København var med til at lave de nye anbefalinger. Se rapporten HER   

kuk
Foredrag om diabeteskost i Hørsholm lokalforeforening under Diabetesforeningen sammen med formand for Diabetesforeningen Truels Schultz

 

Men desværre har forskningen i høj grad været domineret af afprøvning af kure med meget lavt kulhydratindhold, og men meget begrænset fokus på at hjælpe diabetikerne til at få den nye madkultur ind under huden. Så der er behov for en intensiv forskningsindsats på dette område, og især endokrinologerne på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital har lagt sig i førertrøjen med en stribe nye projekter. Men der er ingen grund til at vente – type 2 diabetikerne kan godt gå i gang.

Forskningen sal afdække mekanismer, er der forskellige typer tye 2 diabetes, og finde veje til at finde den rette kost og motion, som gør at de nye vaner kan fastholdes på sigt. Der er også mange spørgsmål om det er fedt og/eller protein som øges når kulhydrater reduceres, og rollen af forskellige typer kulhydrater – alt set i et fødevareperspektiv.

Der bruges milliarder på at udvikle nye lægemidler til behandling af type 2 diabetes, men der bruges stort set ingen penge på hvordan kost og motion kan bruges til at behandle type 2 diabetes. Det er pokkers svært at få penge til denne type forskning – også selv om vi har en stribe fonde og forskningsråd, som hævder de gerne vil forebygge og behandle diabetes. Vi har endnu ikke set nogen velvillighed til at støtte os, selvom vores forskergruppe i København tæller nogle af verdens førende forskere inden for metabolisme, appetitregulering og diabetes.

 

Referenceliste

  1. Esposito K, Maiorino MI, Bellastella G, Chiodini P, Panagiotakos D, Giugliano D. A journey into a Mediterranean diet and type 2 diabetes: a systematic review with meta-analyses. BMJ Open. 2015 Aug 10;5(8):e008222. doi: 10.1136/bmjopen-2015-008222.
  2. Snorgaard O, Poulsen GM, Andersen HK, Astrup A. Systematic review and meta-analysis of dietary carbohydrate restriction in patients with type 2 diabetes. BMJ Open Diabetes Res Care. 2017 Feb 23;5(1):e000354. doi:10.1136/bmjdrc-2016-000354.
  3. Valenzuela Mencía J, Fernández Castillo R, Martos Cabrera MB, Gómez-Urquiza JL, Albendín García L, Cañadas de la Fuente GA. Diets low in carbohydrates for type 2 diabetics. Systematic review. Nutr Hosp. 2017 Feb 1;34(1):224-234. doi: 10.20960/nh.999.
  4. Bloomfield HE, Koeller E, Greer N, MacDonald R, Kane R, Wilt TJ. Effects on Health Outcomes of a Mediterranean Diet With No Restriction on Fat Intake: A Systematic Review and Meta-analysis. Ann Intern Med. 2016 Oct 4;165(7):491-500.
  5. Schwingshackl L, Hoffmann G. Comparison of the long-term effects of high-fat v. low-fat diet consumption on cardiometabolic risk factors in subjects with abnormal glucose metabolism: a systematic review and meta-analysis. Br J Nutr. 2014 Jun 28;111(12):2047-58.
  6. van Zuuren EJ, Fedorowicz Z, Kuijpers T, Pijl H. Effects of low-carbohydrate-compared with low-fat-diet interventions on metabolic control in people with type 2 diabetes: a systematic review including GRADE assessments. Am J Clin Nutr. 2018 Aug 1;108(2):300-331.
  7. Feinman RD, Pogozelski WK, Astrup A, Bernstein RK, Fine EJ, Westman EC, Accurso A, Frassetto L, Gower BA, McFarlane SI, Nielsen JV, Krarup T, Saslow L, Roth KS, Vernon MC, Volek JS, Wilshire GB, Dahlqvist A, Sundberg R, Childers A, Morrison K, Manninen AH, Dashti HM, Wood RJ, Wortman J, Worm N. Dietary carbohydrate restriction as the first approach in diabetes management: critical review and evidence base. Nutrition. 2015 Jan;31(1):1-13.
  8. Hjorth MF, Ritz C, Blaak EE, Saris WH, Langin D, Poulsen SK, Larsen TM, Sørensen TI, Zohar Y, Astrup A. Pretreatment fasting plasma glucose and insulin modify dietary weight loss success: results from 3 randomized clinical trials. Am J Clin Nutr. 2017 Aug;106(2):499-505. doi: 10.3945/ajcn.117.155200.
  9. Hjorth MF, Zohar Y, Hill JO, Astrup A. Personalized Dietary Management of Overweight and Obesity Based on Measures of Insulin and Glucose. Annu Rev Nutr. 2018 Aug 21;38:245-272. doi: 10.1146/annurev-nutr-082117-051606. Epub 2018 Jun 1. PubMed PMID: 29856931.
  10. Samkani A, Skytte MJ, Kandel D, Kjaer S, Astrup A, Deacon CF, Holst JJ, Madsbad S, Rehfeld JF, Haugaard SB, Krarup T. A carbohydrate-reduced high-protein diet acutely decreases postprandial and diurnal glucose excursions in type 2 diabetes patients. Br J Nutr. 2018 Apr;119((8):910-917.