Vegetarer og veganere risikerer knogleskørhed og -brud

Vegetar- og veganerkost øger risikoen for knogleskørhed og brækkede knogler

Omend der kun er 2-3 procent af den danske befolkning som lever rent vegetarisk (intet kød, fjerkræ, fisk eller skalddyr) eller vegansk (heller ingen mejeriprodukter eller æg, altså ren plantebaseret), så er det en voksende andel af befolkningen. Ligeledes rapporterer yderligere 10 % af befolkningen at de spiser overvejende vegetarisk (flexitarer). Motiverne kan være alt fra dyrevelfærd, klimabelastning, religiøse eller sundshedsbaseret. Om end der er god dokumentation for at et øget indtag af frugt, grønt og bær indebærer en række sundhedsfordele, så er der god dokumentation for at de animalske fødevarer bidrager med en række næringsstoffer af afgørende betydning for menneskets sundhed. Så mens der kan være sundhedsfordele ved at reducere f.eks. kødforbruget med 35 % fra de gennemsnitlige 138 gram kød om dagen til 90 gram om dagen og i stedet spiser flere grøntsager, bælgfrugter og fuldkornsprodukter, så er det mere tvivlsomt om der samlet set er fordele ved at leve som vegetar eller veganer.

Knoglebrud er en alvorlig lidelse for ældre

Et af de områder, hvor reduktion af de animalske fødevarer kan være et problem er for knoglestyrke og dermed risiko for at udvikle knogleskørhed. Sammen med fysisk aktivitet er kosten af afgørende betydning for opbyggelse af stærke knogler, og dermed at være rustet til alderdommen, hvor afkalkning af knoglerne øger risikoen for knoglebrud. Især lårbensbrud, og sammenfald i ryggen er hyppige og er forbundet med store lidelser og høj dødelighed.

 

Rigtig kost og motion giver stærke knogler

I kosten er det især calcium, vitamin D og protein som er vigtige for knoglestyrken. Og protein i animalske fødevarer har den rette aminosyresammensætning for knogleopbygning, mens det kræver blandinger af forskellige vegetabilske proteinkilder at få denne rette sammensætning. Men herudover er vitamin B12, zink, vitamin K og n-3 fedtsyre også af betydning for knoglesundheden. Da især calcium og vitamin D primært findes i henholdsvis mejeriprodukter, fisk, øg og kød, så er det vanskeligt at sikre et tilstrækkeligt indtag, hvis man udelukker animalske fødevarer helt eller delvist. Det er derfor relevant, at undersøge om vegetarer og veganere kan lide af mangeltilstande, har levere knoglemineralindhold og har øget risiko for knoglebrud.

 

Kød eller ej

En række observerende studier har belyst dette spørgsmål i mange forskellige populationer verden over, og de fleste har peget på at der faktisk er et problem. Men nu er der netop publiceret den hidtil mest omfattende og grundige meta-analyse, som har kvalitetsvurderet og sammenfattet resultaterne af alle tidligere undersøgelse.

Tyve studier blev inkluderet i analysen omfattende i alt 37.134 personer. Sammenholdt med kødspisere (omnivorer), så fandtes det at både vegetarer og veganere havde nedsat knoglemineraltæthed i lårbenshalsen og i lænde-ryghvirvlerne, de to mest alvorlige steder i skellettet. Veganere fandtes også at have en højere forekomst af knoglebrud end kødspisere.

Fundene er alle statistisk sikre, men størrelsen af den øgede risiko for knoglebrud afhænger af forskellige undergrupper (kaukasiere vs asiatere, mænd vs kvinder osv.), men i store træk har vegetarer en 25 % øget risiko for knoglebrug, mens veganerne har en ca 50 % øget risiko.

Dansk studie

Et dansk studie fra Københavns Universitet og Statens Seruminstitut bekræfter at danske veganere også har de samme problemer. Her fandt man en lavere koncentration af aktivt vitamin D i blodet samt en forhøjet omsætning i knoglerne. Studiet kan findes HER

Årsagssammenhæng

Selvom det er et observerende studie, som ikke kan vise kausale sammenhænge (årsagssammenhæng), så er der meget der taler for at resultaterne er troværdige. Der er gode plausible mekanismer, nemlig at de animalske næringsstoffer vegetarer og veganere får mindre af er essentielle for knoglesundheden, og fundet at risikoen er større for veganere end for vegetarer støtter også troværdigheden.

Konklusion

Konklusionen er, at det ikke indebærer sundhedsfordele for knoglerne at udelukke animalske fødevarer, også selv om det kun er kødet der skippes. Så det sundeste er blot at spise lidt mindre kød, og erstatte det med protein- og kalkrige vegetabilske fødevarer, samt mejeriprodukter. Ønsker man at leve som vegetar eller veganer bør man sandsynligvis tage kosttilskud med vitamin D, kalcium og protein hele livet igennem for at opnå optimal knoglesundhed.

 

 

 

Link til meta-analysen

Myte 6: Er kød ligeså usundt som rygning ?

 

 

Myten at ”rødt” kød, altså kød fra pattedyr, er kræftfremkaldende og ligeså farligt som cigaretrygning er blevet genoplivet af en YouTube-kampagne fra firmaet Simple Feast, der sælger plantebaserede færdigretter. Videoen har tages gamle klip fra 60-erne med personer, der ryger cigaretter, men hvor tobakken er erstattet af forskellige kødprodukter som pølser og hakkekød. Videoklippet ledsages af tekst som ”kødet ødelægger vores helbred”, og det er ikke svært at tolke formålet med kampagnen: Forbrugerne skal skræmmes til at droppe kødet og vælge de plantebaserede måltider.

Men at sammenligne cigaretter med kød er groft vildledende. I de store danske og Europæiske studier er der ingen sammenhæng mellem indtag af rødt kød og tyktarmskræft, og den formodede risiko ved at spise store mængder ”forarbejdet kød” er mikroskopisk i forhold til kræftrisikoen ved tobaksrygning.

Myten om at tobaksrygning er ligeså farligt som kød opstod for 3 år siden, da WHO’s International Agency for Research on Cancer (IARC) offentliggjorde en rapport, der placerede forarbejdet kød som skinke, bacon og spegepølse i samme kategori af kræftfremkaldende stoffer som cigaretter. Og man advarede om, at der er stærke beviser for at de røde kødtyper, d.v.s. kød fra okse, gris og lam, kan give tarmkræft. Selvom det fra flere sider blev påpeget, at risikoen ved rødt kød er meget lavere end ved tobaksrygning, så efterlod disse fake news dybe spor i medierne, og især på de sociale medier. Problemet, at kød faktisk er et særdeles godt basislevnedsmiddel, der leverer højkvalitets protein, samt en lang række vigtige næringsstoffer som jern og vitaminer, og det er ikke uden risiko hvis især unge kvinder og ældre dropper kødet. I Blodsukkerkuren indgår kød i kosten for både type A, B og C, som en god proteinkilde, og især er det høje protein især vigtigt for type C. Men man behøver naturligvis ikke spise de ”røde” kødtyper. Men det kræver en del viden at få dækning af næringsstofferne fra andre kilder, især hvis man vælger at leve helt plantebaseret, og ikke blot dropper det røde kød, men også kød fra fjerkræ og fisk, samt æg og mejeriprodukter.

Kræftrisiko ved tobak versus kød

Det vigtigt at gøre sig klart, at der ikke er nogen solid dokumentation fra befolkningsstudier eller lodtrækningsstudier for, at uforarbejdet rødt kød øger risiko for tarmkræft. WHO mener dog rødt kød muligvis kan være kræftfremkaldende, men det er baseret på reagensglasforsøg og rotteforsøg, så her blev advarslen i 2011 reduceret til en ”mulig” sammenhæng og “begrænset” (“limited”) dokumentation for at rødt kød giver kræft i det hele taget. Store meta-analyser af befolkningsstudier kan ikke påvise noget sammenhæng, så enten eksisterer sammenhængen ikke eller også er den så ubetydelig lille at den er irrelevant. Lidt anderledes forholder det sig med ”forarbejdet kød” (typisk bacon, røget skinke, spegepølser, saltkød og lignende). Her finder WHO, at risikoen for tyktarmskræft øges med 18 procent for hver 50 gram forarbejdet kød man spiser om dagen. Til sammenligning øges risikoen for at få lungekræft med 2500-10.000 % hvis man ryger. Nu er det ikke størrelser, som bør sammenlignes, men gør man det alligevel, så er risikoen for at få kræft et sted i mellem 140 og 500 gange større ved at ryge cigaretter end ved dagligt at spise en portion bacon eller en ristet, røget hotdog. Baseret på disse tal er det berettiget at kalde sammenligningen groft vildledende.

 Hvor sikkert er det at forarbejdet kød giver kræft ?

Advarslerne om kræftfaren ved rødt kød baserer sig på systematiske gennemgange af litteraturen samt meta-analyser fra bl.a. WHO, og her erkender man at sammenhængen ikke er stensikker, og en række kritiske, særdeles grundige analyser udført af uafhængige forskere påviser en række svagheder og fejl i WHO’s analyser, og især den måde resultaterne fortolkes og oversættes til råd på. Man peger især på, at den fundne størrelse af risikoen på 15-20 % er så lille, at den sandsynligvis kan tilskrives ”støj”, især manglende mulighed for at justere for andre faktorer som påvirker risiko for tyktarmskræft. Både rygning, alkohol og fedme, og især bugfedme, øger risiko for denne kræftform, hvorimod motion, fuldkorn, frugt og grønt samt mejeriprodukter nedsætter risikoen. Stor set ingen af de eksisterende studier har været i stand til at tage højde for alle disse faktorer. Flere grundige meta-analyser af befolkningsstudier har således ikke kunne bekræfte, at forarbejdet kød er statistisk sikkert forbundet med øget risiko for tyktarmskræft.

Europæiske eller amerikanske studier ?

Et væsentligt argument i kritikken er, at myndighederne konklusioner baserer sig på amerikanske befolkningsundersøgelser med deltagelse af personer med langt højere kødindtag end de europæiske, og med tilberedningsformer af kødet, som meget vel kunne være ansvarlig for en øget kræftrisiko. Betænkeligheder ved at rådgive danskere baseret på bl.a. amerikanske forskningsresultater, som omhandler befolkninger med leveforhold, livsstil, madkultur og kødproduktion og -tilberedning, som adskiller sig markant fra den danske, var netop argumentet for at iværksætte en række europæiske befolkningsstudier, og herhjemme Kræftens Bekæmpelses store ”Kost og Kræft” studie. Der er da særlig grund til at hæfte sig ved de danske og europæiske studier, og at sammenholde udfaldet med de amerikanske studiers. Det hidtil største danske studie af kræft i tyk- og endetarm er fra Kræftens Bekæmpelse, hvor 53.988 danskeres kostvaner blev kortlagt og efter 13 år kunne der ikke påvises nogen sammenhæng mellem ”indtaget af rødt kød, forarbejdet kød, fisk, fjerkræ og risiko for kræft i tyktarm eller endetarm”.

Det danske ”Kost og kræft” studie indgår også i det store europæiske videnskabelige samarbejde om befolkningsstudier om kost, det såkaldte EPIC konsortium. I EPIC har man vurderet sammenhængen mellem indtaget af rødt kød og kræft og dødelighed i et studie, hvori der indgik 448.568 europæere fra 10 lande, der blev fulgt I knap 13 år. Her måtte man i flere forskellige statistiske analyser konkludere, at der ikke var nogen sammenhæng mellem indtag af rødt kød og hverken total dødelighed eller kræftdødelighed, bortset fra en øget dødelighed hos personer med et meget lavt indtag af kød fra fjerkræ. Man fandt dog en moderat øget dødelighed hos personer med højt indtag af forarbejdet kød (typisk bacon, røget skinke, spegepølser, saltkød og lignende), en sammenhæng som imidlertid kun var til stede hos rygere og tidligere rygere. Dette fund peger netop på, at det ikke er indtaget af forarbejdet kød, men nok andre livsstilsfaktorer, f.eks. indtag af alkohol, bugfedme eller mangel på fysisk aktivitet som er årsag til sammenhængen.

Kan det skade at advare mod rødt kød ?

Kød er en vigtig kilde til en række vigtige næringsstoffer, herunder protein, hæmjern, zink, samt vitaminerne B6 and B12, og kød er en vigtig del i vores madkultur. Gennemsnitligt spiser danskerne rigeligt kød, men indtaget er meget ujævnt fordelt, og især blandt fertile kvinder og ældre er indtaget for lavt til at dække behovet for især protein og jern. Mange ældre, som mister muskler og førlighed fordi de er småt-spisende, har et øget behov for lødigt protein, og det er svært at tilfredsstille uden at spise mere kød og andre proteinrige fødevarer. Ældre har faktisk et større behov for protein end vi andre. Jern- og blodmangel ses hos fertile kvinder, og en voksende tendens til at undgå rødt kød er en bidragende faktor. Der er derfor mange gode grunde til at også at spise kød, men protein kan naturligvis komme fra andre kilder end rødt kød, f.eks. skalddyr, fisk, fjerkræ, æg, mejeriprodukter, nødder, mandler, linser og bønner.

 Konklusion

Der er ikke skyggen af belæg for at sammenligne indtag af kød med tobaksrygning.  Så man kan roligt tilråde at spise beherskede mængder uforarbejdet kød, som sammen med rigeligt med grønsager, fuldkorn og mejeriprodukter ikke vil påvirke risikoen for tyktarmskræft. Forebyggelse af tyktarmskræft opnås bedst ved at forebygge overvægt, at motionere, undlade at ryge, og så fokusere på det vi bør spise mere af, nemlig grønsager og frugt, fuldkorn, mejeriprodukter og fisk.

Der er stadig mindst tre gode grunde til ikke at spise excessive mængder af kød: 1. Man går glip af en lang række kulinariske oplevelser ved at begrænse sit madunivers til kun at kunne eksistere med kød på tallerkenen. 2) Kød, især fra de firbenede dyr, belaster klimaet mere end andre proteinkilder. 3) De stærkt røgede og nitritsaltede kødprodukter indebærer muligvis en lille øget risiko for at udvikle tyktarmskræft.

Arne Astrup-effekten – kritisk videnskabsjournalistik på videnskab.dk?

Medens forskere, virksomheder og medier fra hele verden roser min forskergruppe på Københavns Universitet for vores gennembrud i fedmebehandlingen, hvor vi kan personificere behandlingen baseret på blod- og fæcesprøver, så kører en journalist på Videnskab.dk en sand kampagne mod os, hvor intet er for småt til at kritisere. 
 
Kritikken fra Videnskab.dk
Et af hovedkritikpunkterne går på pressemeddelelsen fra Københavns Universitet, der med overskriften ”Din afføring afslører, om du kan tabe dig” fortsætter ”Noget så simpelt som en fæcesprøve – det vil sige ‘afføring’ – afslører, om du kan tabe dig ved at følge de officielle anbefalinger og spise Ny Nordisk Hverdagsmad, som er karakteristeret ved et højt indhold af frugt, grøntsager, fibre og fuldkorn.”  Et stykke nede i teksten i pressemeddelelsen citeres jeg for at kalde fundet for ’et gennembrud’. Videnskab.dk hævder at det er kritisabelt at anvende udtrykket ”gennembrud”, når man ikke kan være sikker på at der er en ”kausal sammenhæng” mellem tarmbakterierne og evnen til at tabe sig på den sunde kost, d.v.s. at man ikke kan være sikker på at det er tarmbakterierne, og ikke andre forhold der følger med tilstedeværelsen af disse bakterier, som forårsager om man kan tabe sig. 
 
Er kritikken berettiget ?
Efter min bedste opfattelse afhænger det meget af, hvordan man læser denne overskrift: Står der, at det er bakterierne som forårsager vægttab, eller står der, at det er tilstedeværelsen af bakterierne, der betyder, at man taber sig bedre på en fiber- og fuldkornsrig kost end personer med mangel på bakterierne? Er det ikke berettiget at tale om et gennembrud, når vi nu er i stand til at påvise om overvægtige personer er i stand til at tabe sig eller ej på en sund kost – uanset hvordan årsagssammenhængene er? Vi har faktisk påvist det samme i tre uafhængige studier, så fundene er ret robuste.
 
Skal man kaste med sten, når man bor i et glashus ?
Mit andet spørgsmål er, om Videnskab.dk er de rette til at fare frem og rette en alvorlig kritik mod forskeres brug af overskrifter, der signalerer kausalitet, når der er tale om observerede sammenhænge? Det er pudsigt, at Videnskab.dk’s egen formidling af videnskab nærmest er en guldgrube af nyhedshistorier, hvor de selv gør præcis, hvad de kritiserer os for.
 
Videnskab.dk overdriver budskaberne i forskningsformidlingen
Det kostede mig ca 10 min søgen på Videnskab.dk at finde en stribe artikler, hvor journalisterne overdriver det de videnskabeligt reelt finder. Der er netop her tale om statistiske sammenhænge fundet i befolkningsundersøgelser, som man ikke kan konkludere er kausale. Befolkningsstudier viser, at kaffedrikkere er sundere end dem der ikke drikker kaffe, men skyldes det kaffen eller andre forhold hos kaffedrikkere? Denne tvivl synes ikke at plage Videnskab.dk, hvilket kan læses af overskrifterne:
 
”Sådan påvirker den daglige kop kaffe din sundhed”, ”Kaffe sænker risikoen for at udvikle type 2-diabetes, Parkinsons, Alzheimers, depression …”
Listen er lang”, ”Kæmpestudier: Fem kopper kaffe om dagen er sundt”, og ”Største kaffestudie til dato giver grønt lys for 3-4 kopper om dagen”
Hvis det kan være nogen trøst, så sker det dagligt i stort set alle medier. I den sidste uges tid kan overfortolkningerne findes i stort set alle medier:
 
Overdrivelser i videnskabsformidling er et almindeligt fænomen 
I Politiken: ”Populær medicin kan give hudkræft. Medicin mod forhøjet blodtryk kan give kræft i huden, viser ny forskning. 250 ville undgå kræft, hvis de udskifter medicinen.” Også her er der tale om en forhastet konklusion, da man faktisk kun ved at de patienter, som bruger medicinen, hyppigere får hudkræft. Men er det medicinen eller sygdommen, eller noget helt tredje, som er årsag til hudkræften ?

Selv i Ugeskrift for læger findes det: ”International undersøgelse omfattende over 135.000 deltagere viser, at daglig indtagelse af frugt og grøntsager nedsætter mortaliteten”. Hvorefter omtalen af et observerende befolkningsstudie følger. I stedet for at hænge en enkelt ud for noget som alle gør, så lad os tage en saglig debat om fænomenet.

 

Det er fint Videnskab.dk rejser en debat om formidling af videnskab, og de overdrivelser der ofte signaleres i overskrifterne. Men i stedet for at hænge enkelte forskere ud burde mediet feje for egen dør først og være åben om at det faktisk er et generelt og meget udbredt fænomen, som kræver en mere seriøs diskussion end en heksejagt på enkelt forskergruppe.