Myte 2: “Yoyo-kure usunde og skadelige”

I Myte 1 artiklen blev det klart, at det er sundt at tabe sig, hvis man vejer for meget. Men hvad nu hvis man tager det hele på igen ? Og påny kaster sig ud i et vægttab. Er det så usundt ?

SE VIDEO  Arne forklarer Myte 2 

Gennem de sidste 25 år har det været hævdet, at det er usundt at svinge op og ned i vægt. Men to vigtige studier viser at det er en myte. Det viser sig at det faktisk er sundt at tabe sig, også selvom man tager det hele på igen.

Udsagn som dette her er der tusindvis af på nettet: ”Går du på slankekur hvert år lige efter nytår og tager det hele på igen i marts? For så at gå på slankekur igen lige inden bikinisæsonen og tage det hele på igen i efteråret? Det er meget skidt for din sundhed. Forskerne har en teori om, at vægttab frigiver en øget mængde frie fedtsyrer til blodet. Frie fedtsyrer udløser uheldige kædereaktioner i vores celler” og så videre!

 

Råd på utilstrækkelig videnskab

Men hvor kommer advarslerne egentlig fra. Jo, det hele startede med et befolkningsstudie fra den amerikansk-svenske forsker Lauren Lissner, som blev publiceret i det fine New England Journal of Medicine, hvor hun påviste at personer, som svingede op og ned i vægt gennem årene havde en forøget total dødelighed, samt forekomst og død af hjertekarsygdom. Talrige lignende analyser af befolkningsstudier har fundet det samme, men det har knebet med at påvise nogle mekanismer til at forklare fundene. Forskerne mente, at de, så godt som det nu er muligt, havde taget højde for at op- og nedture i vægten også kunne skyldes ”tobaksophør og nystart”, en lang række sygdomme og medicin, som klart er forbundet med øget dødelighed og hjertekarsygdomme. Men som vi ofte ser med ”associationer” i befolkningsstudier, så er de ”statistisk forbundne”, men ikke nødvendigvis ”kausalt forbundne”.

Vores biologi er indrettet til at vægten kan svinge op og ned

Tænk engang på hvordan det forhistoriske menneske overlevede. Når høsten var god var der masser af mad, og det var ikke ualmindeligt at tage 10 kg på i løbet af få måneder. Men om vinteren kunne det nemt blive smalhals, og der røg de mange kilo på ny af. Store vægtsvingninger i løbet af året ses fortsat hos afrikanske stammer, der har bevaret deres traditionelle levevis, og der er ikke skyggen af holdepunkter for at det er usundt at vægten svinger op og ned.

Så kom lodtrækningsstudierne: Sundt for kinesere at tabe sig og tage det hele på

Et studie i Kina startede i 1986, hvor 577 voksne personer med forhøjet blodsukker (såkaldt prædiabetes eller helt præcist “impaired glucose tolerance”) blev ved lodtrækning fordelt til én af fire grupper, med enten diæt, fysisk træning, en kombination eller en kontrolgruppe uden intervention. Interventionen kørte aktivt over 6 år indtil 1992, og der blev observeret et lille vægttab på nogle kilogram og forbedring i kondition, og en nedsat forekomst af diabetes i alle tre aktive grupper sammenlignet med kontrolgruppen. Fjorten år senere blev de kaldt ind igen for at se om der var nogle sundhedseffekter, og det var faktisk ikke længere forskel i vægt eller træningstilstand mellem grupperne – fuldstændig som forventet. Men på trods af denne yoyo-cykling i vægt og træningstilstand, så fandt forskerne meget overraskende, at 14 år senere havde personerne, der tidligere havde tabt sig og trænet, en 51 % lavere forekomst af type 2 diabetes under den aktive intervention og 43 % lavere forekomst over en 20 år periode i sammenlignet med kontrolgruppen. Der var over 20-års perioden en 2 % lavere forekomst af blodpropper, 17 % lavere dødelighed af hjertekarsygdom, og en 4 % lavere total-dødelighed, om end disse ændringer ikke var statistisk sikre. Men altså absolut ingen signaler om øget risiko ved en vægtcykling.

 

Dokumentation fra det store amerikanske Diabetes Prevention Study

Flere end 3000 overvægtige amerikanere med prædiabet blev tilbage i slutningen af 90-erne randomiseret til vægttab med diæt og fysisk aktivitet, diabetesmedicinen metformin eller en placebo-kontrolgruppe (3).  Studiet viste, at livsstilsinterventionen, som efter første år resulterede i et vægttab på 7 kg, men efter nogle år kun var på 4-5 kg, nedsatte forekomsten af nye diabetestilfælde med 58%, hvilket var langt bedre end metformin. Men hvad der er særligt interessant er langtidsopfølgningen. Men se vægtændringerne her i figuren:

Efter 15 års follow-up var der ikke længere forskel I vægten eller træningen I de forskellige grupper. Men forekomsten af nye diabetes tilfælde var reduceret med 27 % i gruppen med livsstilsintervention og 18 % i metformin-gruppen. Der var også stærke tendenser til lavere risiko for diabeteskomplikationer, men endnu ingen rapporter om dødelighed. Men da diabetes øger dødeligheden ganske betydeligt, så er der heller ikke i dette studie tegn til at det er usundt at tabe sig, og tage det hele på igen.

Konklusion

Det er en myte, at yoyo-diæter er skadelige. Selvom de studier jeg har gennemgået ikke har flere vægttabs-vægtøgning cykler, så viser de at det faktisk er sundt at gå på slankekur og tabe sig, og hvis man tager det hele på igen, så ”husker” kroppen, at den var været sund i nogle år, og det nedsætter den samlede risiko for diabetes og hjertekarsygdom.

 

Referencer

1 ) Lissner L, Odell PM, D’Agostino RB, Stokes J 3rd, Kreger BE, Belanger AJ, Brownell KD. Variability of body weight and health outcomes in the Framingham population. N Engl J Med. 1991 Jun 27;324(26):1839-44.

2) Li G, Zhang P, Wang J, An Y, Gong Q, Gregg EW, Yang W, Zhang B, Shuai Y, Hong J, Engelgau MM, Li H, Roglic G, Hu Y, Bennett PH. Cardiovascular mortality,all-cause mortality, and diabetes incidence after lifestyle intervention for people with impaired glucose tolerance in the Da Qing Diabetes Prevention Study: a 23-year follow-up study. Lancet Diabetes Endocrinol. 2014 Jun;2(6):474-80.

3) Diabetes Prevention Program Research Group. Long-term effects of lifestyle intervention or metformin on diabetes development and microvascular complications over 15-year follow-up: the Diabetes Prevention Program Outcomes Study. Lancet Diabetes Endocrinol. 2015 Nov;3(11):866-75. doi: 10.1016/S2213-8587(15)00291-0.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *