Myte 4: Man skal spare på saltet for at nedsætte blodtrykket og forebygge hjertekarsygdom

Hvor farligt er et forhøjet blodtryk ?

”Behandlingen må aldrig være værre end sygdommen” synes at være en indlysende målsætning for læger, som behandler patienter, men somme tider kan det være svært at afgøre om man gør mere skade end gavn, når man skriver en recept. Problemstillingen er især relevant fordi vi i voksende grader ikke kun behandler sygdomme, men også behandler risikofaktorer, så som forhøjet kolesterol og blodtryk. Det er indiskutabelt, at et forhøjet blodtryk øger risikoen for at få en blodprop og måske dø af den, og en stor del af den danske befolkning er i behandling med blodtrykssænkende medicin. Men problemet er, at udover at medicinen nedsætter blodtryk og risiko for blodpropper, så har den også bivirkninger, som også rammer rigtig mange.

Mere skade end gavn hos mange personer

Hvis man har en lav risiko for blodpropper d.v.s. ikke har eksisterende hjertekarsygdom, diabetes og måske kun et let forhøjet blodtryk, som gør man mere skade end gavn med medicin.  For sådanne patienter skal lægen behandle 128 raske personer i 5 år for at redde én person fra at få en blodprop (de 127 får så kun besværet med at føle sig sygeliggjorte, bivirkninger, lægebesøg) og 400 skal tage medicinen for at forebygge ét dødsfald. Til gengæld vurderes det, at 10% af personerne får bivirkninger, såsom kvalme, dehydrering, forstoppelse eller diaré, træthed eller impotens. Ældre mennesker bliver især ramt af svimmelhed, og risikerer at falde og brække deres hofte. Det er skønnet at flere end 150.000 danskere tager blodtryksmedicin, som de ikke burde tage.

Der eksisterer alternativer til medicin

Dertil kommer så alle de personer, som vitterlig har et blodtryk, som kræver behandling, men som kunne undgå at blive medicinerede og risikoen for bivirkninger, fordi der faktisk eksisterer alternativer, nemlig en masse magi i være fødevarer. Magien kan ganske effektivt sænke blodtrykket ved at spise mere frugt, grønt, bær, mejeriprodukter, chokolade ganske uden bivirkninger, og sammen med en lille vægttab og motion, kan kosten give en effekt på blodtrykket, som svarer til mindst to blodtrykssænkende lægemidler.

Mindre salt er ikke en del af løsningen

Mennesket kan spise mellem 1 og 40 g salt i døgnet, men de fleste spiser kun mellem 6 og 12 gram om dagen. Sundhedsmyndigheder anbefaler imidlertid at vi sparer på saltet og holder vores forbrug under 6 g om dagen. Årsagen er, at det gennem mange år har været antaget, at der er en sammenhæng mellem saltindtagelse og forhøjet blodtryk, og det faktum at blodtrykforhøjelse øger risikoen for slagtilfælde.

Gennem de senere år har en række nye studier, publiceret i verdens bedste lægevidenskabelige tidsskrifter, sat spørgsmålstegn ved om rådet bør gælde alle. De fleste af de studier, som finder en sammenhæng mellem salt og blodtryk er fundet i grupper af personer med forhøjet blodtryk. Blandt personer med blodtryksforhøjelser ændres det systolisk blodtryk dog kun 2.2 mmHg per 6 g ændring i saltindtag. Men hos personer med normalt blodtryk kan der slet ikke findes nogen sammenhæng mellem saltindtag og blodtryk, hvilket understøtter at nyrerne hos raske har det fint med at udskille det salt vi ikke har brug for i kroppen.

Mere alvorligt er det, at en række nyere befolkningsundersøgelser viser, at saltindtagelse under 6 g/døgn er associeret med øget dødelighed. Manglen på positiv effekt af saltreduktion hos raske er i overensstemmelse med en lang række randomiserede undersøgelser, der viser at raske med normalt blodtryk ikke har effekt på blodtrykket af saltreduktion. I populationsstudier og i en meta-analyse er det påvist, at sammenhængen mellem saltindtag og dødelighed hos personer med blodtryksforhøjelse er U-formet, hvor bunden af kurven svarer til 6-12 g saltindtag om dagen. Når saltindtagelsen falder under 6g begynder de saltbevarende hormoner at stige, ligesom stresshormonerne adrenalin og noradrenalin også stiger, hvilket bevirker at blodkolesterol og hjertefrekvensen også stiger. Måske er der en god og sund grund til, at stort set alle verdens befolkningers saltindtag ligger i et lavt, snævert interval lige over den grænse (ca. 6g salt/døgn) hvor fysiologien protesterer.

Så konklusionen er, at for personer med normalt blodtryk er der ingen grund til at tænke på at spare på saltet – moderation er dog altid godt, men de bizarre kostråd hvor man ikke må putte salt i pasta- eller kartoffelvandet hører fortiden til. For personer med forhøjet blodtryk bør man ikke komme over 12 gram om dagen – det svarer til ca 5 % af alle personer med blodtryksforhøjelse der ligger deroppe.

En af verdens førende forskere inden for salt og blodtryk er overlæge Niels Graudal fra Rigshospitalet. Han har i en række studier, herunder meta-analyser, påvist at personer med normalt blodtryk ikke skal bekymre sig om hvor meget salt de spiser. Du kan se én af hans nyeste publikationer HER.

Kritik fra Fødevarestyrelsen

Efter jeg havde publiceret et sammendrag af denne blog på Propatienter.dk kom der en reaktion fra Fødevarestyrelsen på Facebook:

Fødevarestyrelsen har kommenteret klummen på Propatienters facebook.

——————————————————————————————–

”Kære Propatient og jeres læsere

Salt og saltindtag er en vigtig diskussion, og vi synes Arne Astrups pointer fortjener et modspil fra os. Først og fremmest er der bred, international konsensus om, at reducere saltindtaget: http://www.who.int/news-room/fact-sheets/detail/salt-reduction

Og eftersom forhøjet blodtryk rammer rigtig mange danskere, er saltindtag en vigtig faktor at tage med. I modsætning til hvad Astrup påpeger, viser studier, at en fjerdedel af danskerne spiser mere end 11-12 gram salt pr. dag. Fødevarestyrelsen anbefaler, at man er bevidst omkring saltindholdet i de fødevarer man køber, og går efter Nøglehulsmærket, der bla. har krav til saltindhold.

For den interesserede, kan vi henvise til denne:

http://altomkost.dk/fileadmin/user_upload/altomkost.dk/Publikationsdatabase/Effekt_af_at_reducere_befolkningens_indtag_af_salt_Bragt_i_DIAETISTEN__Nr._151._Februar_2018._26._aargang..pdf (Bragt i Diætisten nr. 151)

Vi er glade for, og meget enige i, Astrups pointe om at variation er godt, og måske nok det vigtigste kostråd.”

Venlig hilsen

Else 

Else Molander

Enhedschef for Sund mad og Kommunikation

Miljø- og Fødevareministeriet

Fødevarestyrelsen


Fødevarestyrelsen har misforstået tallene for hvem der skal spare på saltet

Jeg er glad for, at Else Molander rejser denne kritik, da det giver mig anledning til at uddybe den del af de videnskabelige fakta, som Fødevarestyrelsen har misforstået.  Fødevarestyrelsen påpeger, at  at 25 % af danskerne spiser for meget salt, altså mere end de 11-12 gram om dagen.  Men en vigtig del af pointen i mit indlæg er, at de nye, og meget store studier klart viser at saltindtaget, selv et højt indtag, ikke har nogen sammenhæng med dødelighed og sygdom hos personer med normalt blodtryk, men udelukkende har betydning for dem med forhøjet blodtryk.  Hjerteforeningen har fundet at “kun” 20% af danskerne har forhøjet blodtryk.  Så i store træk er det kun de 20 % af de 25 %, som skal reducere indtaget af salt, og det giver så 5% af befolkningen.  Spørgsmålet er om man skal påtvinge 95 % af befolkningen en askese-råd, som de ikke har gavn af, og hvor en del af dem med sikkerhed vil komme ned i et lavt indtag af salt, som øger deres dødelighed. Om det så er 5 % eller 25 % af dem med blodtryksforhøjelse, der kunne skrue ned for saltet er måske ikke så væsentligt, og det burde være en sag mellem den enkelte person med blodtryksforhøjelse og deres læge/diætist. Der er nemlig en række andre, langt mere attraktive  metoder til at sænke blodtrykket uden medicin, og uden askese og bivirkninger.

Hvordan sænker jeg mit blodtryk uden medicin og salt-reduktion

Hvis man ønsker at sænke sit blodtryk uden medicin, hvilken formentlig hovedparten af personer med blodtryksforhøjelse kunne gøre, så skal man øge sit indtag af de blodtrykssænkende mineraler kalium, magnesium og kalcium – og det gøres meget nemt ved at spise flere grønsager, frugt, bær, og mejeriprodukter – et glas juice og mælk kan også give et bidrag. Og så tabe sig, hvis man er overvægtig. Hvert kg man taber giver et fald i blodtrykket på 1 mmHg. Og motion er rigtig godt til at sænke blodtryk. Så et lille vægttab, ændret kost og daglig motion er ligeså effektivt som 1-2 blodtryksnedsættende medikamenter – og har stort set ingen bivirkninger.

Hvor finder jeg opskrifter på måltider der sænker blodtrykket ?

I flere af de koststudier jeg har været med til at gennemføre har vi fundet af kosten sænker blodtrykket ganske effektivt – udover at kosten giver vægttab. Gode eksempler er Ny Nordisk Hverdagsmad som jeg har stået for sammen med Claus Meyer, og en række andre gode folk. I dette studie faldt det systoliske blodtryk med 5 mmHg og det diastolske med 3 mmHg. Hvis du kombinerer det med motion, så kan du øge effekten til 8-10 mmHg/5-6 mmHG.

 

  1. https://www.dr.dk/nyheder/indland/eksperter-advarer-mod-overmedicinering-af-over-150000-raske-danskere
  2. Basu S, Sussman JB, Rigdon J, Steimle L, Denton BT, Hayward RA. Benefit and harm of intensive blood pressure treatment: Derivation and validation of risk models using data from the SPRINT and ACCORD trials. PLoS Med. 2017 Oct 17;14(10):e1002410. doi: 10.1371/journal.pmed.1002410
  3. Yin L, Deng G, Mente A, Sun Y, Liu X, Zhang X, Wang X, Wang Y, Bo J, Chen H, Liu X, Gao N, Bai X, Rangarajan S, Li W. Association patterns of urinary sodium, potassium, and their ratio with blood pressure across various levels of salt-diet regions in China. Sci Rep. 2018 Apr 30;8(1):6727.
  4. O’Donnell M, Mann JF, Schutte AE, Staessen JA, Lopez-Jaramillo P, Thomas M, Mente A, Saulnier PJ, Yusuf S. Dietary Sodium and Cardiovascular Disease Risk. N Engl J Med. 2016 Dec 15;375(24):2404-2406.
  5. Mente A, O’Donnell M, Rangarajan S, Dagenais G, Lear S, McQueen M, Diaz R, Avezum A, Lopez-Jaramillo P, Lanas F, Li W, Lu Y, Yi S, Rensheng L, Iqbal R, Mony P, Yusuf R, Yusoff K, Szuba A, Oguz A, Rosengren A, Bahonar A, Yusufali A, Schutte AE, Chifamba J, Mann JF, Anand SS, Teo K, Yusuf S; PURE, EPIDREAM and ONTARGET/TRANSCEND Investigators. Associations of urinary sodium excretion with cardiovascular events in individuals with and without hypertension: a pooled analysis of data from four studies. Lancet. 2016 Jul 30;388(10043):465-75. doi:10.1016/S0140-6736(16)30467-6.
  6. Lamelas PM, Mente A, Diaz R, Orlandini A, Avezum A, Oliveira G, Lanas F, Seron P, Lopez-Jaramillo P, Camacho-Lopez P, O Donnell MJ, Rangarajan S, Teo K, Yusuf S. Association of Urinary Sodium Excretion With Blood Pressure and Cardiovascular Clinical Events in 17,033 Latin Americans. Am J Hypertens. 2016 Jul;29(7):796-805. doi: 10.1093/ajh/hpv195. Epub 2015 Dec 18.
  7. Mente A, Dagenais G, Wielgosz A, Lear SA, McQueen MJ, Zeidler J, Fu L, DeJesus J, Rangarajan S, Bourlaud AS, De Bluts AL, Corber E, de Jong V, Boomgaardt J, Shane A, Jiang Y, de Groh M, O’Donnell MJ, Yusuf S, Teo K. Assessment of Dietary Sodium and Potassium in Canadians Using 24-Hour Urinary Collection. Can J Cardiol. 2016 Mar;32(3):319-26.
  8. Graudal N, Jürgens G. Conflicting Evidence on Health Effects Associated with Salt Reduction Calls for a Redesign of the Salt Dietary Guidelines. Prog Cardiovasc Dis. 2018 May 2. pii: S0033-0620(18)30083-5.
  9. Graudal NA, Hubeck-Graudal T, Jurgens G. Effects of low sodium diet versus high sodium diet on blood pressure, renin, aldosterone, catecholamines, cholesterol, and triglyceride. Cochrane Database Syst Rev. 2017 Apr 9;4:
  10. Graudal N. Saltreduktionsinitiativer er formålsløse og uvirksomme. Ugeskr 2017 Jan 9;179(2).
  11. Poulsen SK, Due A, Jordy AB, Kiens B, Stark KD, Stender S, Holst C, Astrup A,
    Larsen TM. Health effect of the New Nordic Diet in adults with increased waist
    circumference: a 6-mo randomized controlled trial. Am J Clin Nutr. 2014
    Jan;99(1):35-45. doi: 10.3945/ajcn.113.069393

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *