Patienter vildledes af videnskabelige budskaber der oversælges

Hvor meget kan der konkluderes af en videnskabelig undersøgelse, som baserer sig på rene observationer – typisk fra et befolkningsstudie ? Det synes at være en vanskelig vurdering for mange forskere, journalister og redaktører. Men det behøver ikke være så svært – I denne klumme redegører jeg for problemet, belyser med eksempler på hvordan man ikke skal gøre, og refererer til internationale guidelines til hvordan det kan gøres korrekt. 

 

Husker du dengang hvor kosttilskud med beta-karoten kunne beskytte mod lungekræft, hvor kosttilskud med selen kunne beskytte mod tarmkræft, og hvor hormoner efter overgangsalderen nedsatte risikoen for hjerte-karsygdom? Fælles for anbefalingerne var, at de viste sig at være forkerte, men også at de faktisk havde den stik modsatte virkning: Beta-karoten øger risikoen for lungekræft hos rygere, og selen nedsætter ikke, men øger risikoen for kræftformer. Og hormoner i overgangsalderen nedsætter ikke forekomsten af hjertekarsygdom, men kan øge risikoen for blodpropper i benene. Denne type eksempler fra befolkningsstudier, også kalde observerende studier, har lært os, at vi skal være meget varsomme med at oversætte statistiske sammenhænge fra befolkningsstudier, såkaldte associationer, til anbefalinger. For at være sikker på, at der eksisterer en kausal sammenhæng kræves der verificering i klinisk kontrollerede, randomiserede studier, såkaldte lodtrækningsstudier.

Den vanskelige kunst at formidle sundhedsvidenskab

Der er stigende fokus på at kommunikere de korrekte budskaber fra videnskabelige undersøgelser til kolleger og medier. Dette er især vigtigt, når konklusioner har konsekvenser for forebyggelse og behandling af sygdomme og kan føre til øjeblikkelige ændringer i adfærd eller klinisk praksis. Vildledende meddelelser til offentligheden skyldes både forskere, journalister, og redaktører, der fortolker videnskabelige artikler forkert. En hyppig bekymring er uhensigtsmæssig brug af sprog, der signalerer årsagssammenhæng i observationsstudier. Inden for fedme- og ernæringsforskning fandt en undersøgelse, at ud af 525 artikler, havde 31% fejlagtigt anvendt kausal sprog (1). Fænomenet findes også i fine tidsskrifter som the Lancet, der for nyligt publicerede resultaterne fra et befolkningsstudie med titlen “Virkning af ​​fysisk aktivitet på dødelighed og hjerte-kar-sygdomme hos 130.000 mennesker …..(2).” og den medfølgende redaktionelle leder “Fysisk aktivitet reducerer dødelighed og hjertesygdomsrisici” (3). Mens man ikke kan betvivle at den samlede videnskabelige dokumentation understøtter konklusionerne, så er det en klar overfortolkning af det konkrete studie, at anvende ord som ”virkning” og ”reducerer”.

Nye retningslinjer skal forebygge overdrivelser

Men nu har internationale hjertemedicinske tidsskrifter udarbejdet retningslinjer (4), som skal forebygge at der i de videnskabelige artikler optræder ”kausal” sprogbrug, som kunne forlede læsere og medier til at tro at der er tale om fund, som umiddelbart kan anvendes af borgere og patienter.  Disse regler bør nærstuderes af såvel forskere som formidlere, og kan bruges inden for alle områder. For selv medier, som burde have særlig indsigt i problematikken, bruger ofte overskrifter, som signalerer kausalitet, når de rapporterer resultater af observerende studier. På Videnskab.dk’s hjemmeside tog det få minutter at finde talrige eksempler på misvisende overskrifter: ”15 minutters daglig motion nedsætter dødeligheden hos ældre” (5), ”Simpel styrketræning mindsker risiko for tidlig død” (6), ”Et par kopper kaffe om dagen nedsætter risikoen for selvmord” (7) og “Ny rapport: Slankekuren slår ihjel” (8), hvor fælles for de studier, der omtales er, at de er observationelle, og derfor ikke kan bruges til at konkludere noget om kausalitet.

I henhold til de nye guidelines så burde artiklen om ”kaffe og selvmord” på Videnskab.dk få en mere korrekt overskrift som ”Personer der drikker et par kopper kaffe om dagen har lavere risiko for selvmord” eller ”Kaffedrikning er forbundet med færre selvmord i befolkningsstudie”.

De nævnte eksempler handler alle om videnskabelige fund, hvor der fejlagtigt gives det indtryk umiddelbart kunne omsættes til råd, der forebygger eller behandler sygdomstilstande eller på anden måde kunne få personer til at ændre adfærd. Eksemplerne fra Videnskab.dk spredte sig til en lang række andre medier med anvendelse af samme misvisende overskrifter, og har derved nået en stor befolkningsgruppe.

Brug af risikomarkører i diagnostik og præcisionsmedicin

Som sagt handler det om, hvorvidt en identificeret faktor er kausalt forbundet med sygdomstilstanden eller mortalitet, altså er en ”aktør”, ikke blot en ”markør”, som også betegnes en risikofaktor. Men markører for sygdom anvendes i voksende grad til tidlig diagnostik af sygdomme (f.eks. cancer), og behandlingsmarkører, anvendes i voksende grad til at vurdere om en patient reagerer på en specifik behandling (”præcisionsmedicin”), og i disse tilfælde behøver markøren ikke nødvendigvis at være ”aktør”, altså sygdomsforvolderen.  Visse tumorceller producerer stoffer, der på et tidligt tidspunkt i sygdomsforløbet kan detekteres i blodet, og som både kan anvendes til at diagnosticere sygdommen, men også til at monitorere behandlingseffekt. Andre tumor-produkter kan afgøre hvilken medicinsk behandling der er effektiv, og hvilken der ikke virker, og dermed forbedre behandlingen (9). I disse tilfælde er tumor-produkterne ikke nødvendigvis aktører, men markører.  Sådanne markører er også under udvikling inden for en lang række andre sygdomme som hjertekarsygdomme, diabetes, leddegigt, Alzheimer og fedme.

Tarmbakterier har betydning for om overvægtige taber sig på en fiber-rig kost 

Jeg har selv været i et forskningssamarbejde, der i to uafhængige studier har påvist, at overvægtige personer, der sættes til at spise en sund kost med flere kostfibre fra kornprodukter, grønsager, frugt og bær taber sig rigtig meget, hvis deres tarmflora har et særlig højt indhold af bakteriearten Prevotella og lavt indhold af Bacteroides, altså højt forhold mellem Prevotella og Bacteroides, hvorimod overvægtige med lavt forhold stort set ikke taber sig på en fiberrig kost (10-11). Det er tænkeligt, men ikke sikkert, at det er Prevotella-bakterierne som er særligt gode til at fordøje kostfibre og danner visse stoffer, som optages i kroppen, og som virker mættende og slankende. Men selvom bakterieforholdet ikke nødvendigt er årsag til reaktionen på kostfibre, men blot en markør, kan en måling af forholdet i en afføringsprøve alligevel kunne anvendes til at afgøre, hvilken behandling der er den optimale for den enkelte overvægtige person. Testen mangler dog endnu en del forskning før den kan anvendes klinisk. Dette er altså et eksempel på en markør, som kan få klinisk anvendelse, selvom den ikke nødvendigvis er kausalt forbundet med vægttabet. Formidling af sundhedsstof kan være vanskeligt, men med nye guidelines og lidt omtanke skulle det være muligt.

Videnskab.dk går galt byen

Paradoksalt nok forsøgte selvsamme Videnskab.dk sig med en artikel, der kritiserede sprogbruget i en pressemeddelse fra Købehavns Universitet i forbindelse med offentliggørelse af fundet at Prevotella (12). I  pressemeddelelsen anvendtes overskrifterne »Din afføring afslører, om du kan tabe dig«, og »Tarmbakterier kan afgøre dit vægttab«. Videnskab.dk, og de “eksperter” de anvender, kritiserer overskrifterne for at signalere, at der er kausalitet, hvilket viser, at de ikke kender forskellen på sprogbruget, der må anvendes i observersionsstudier, der belyser sammenhænge livsstilsfaktorer og sygelighed, og så anvendelse af observersionsstudier til at identificere biomarkører, som kan forbedre den enkelte patients behandling (precision medicine). Vi forsøgte at forklare dette i svarene til Videnskab.dk (12), men er nu yderligere udbygget i denne blog.

Den fremsatte kritik skal især ses i lyset af, at analysen af tarmbakterier ikke er tilgængelig for patienter og andre interesserede, så historien vil ikke umiddelbart have nogen effekt på befolkningens adfærd.

 

Referencer – links er senest besøgt 14. august 2018

 

1) Cofield SS, Corona RV, Allison DB. Use of causal language in observational studies of obesity and nutrition. Obesity Facts 2010; 3: 353-6.

2) Lear SA, Hu W, Rangarajan S, Gasevic D, Leong D, Iqbal R et al.The effect of physical activity on mortality and cardiovascular disease in 130 000 people from 17 high-income, middle-income, and low-income countries: the PURE study. Lancet 2017; 390: 2643–54.

3) Goenka G, Lee I-M. Physical activity lowers mortality and heart disease risks. Lancet 2017; 390: 2609–10.

4) Editors of the HEART Group Journals. Statement on matching language to the type of evidence used in describing outcomes data. Cardiol J 2013; 20: 110.

5) https://videnskab.dk/en/node/19738

6) https://videnskab.dk/krop-sundhed/styrketraening-mindsker-risikoen-for-for-tidlig-doed

7) https://videnskab.dk/kort-nyt/et-par-kopper-kaffe-om-dagen-nedsaetter-risikoen-selvmord

8) https://videnskab.dk/krop-sundhed/ny-rapport-slankekuren-slar-ihjel

9) Jameson JL, Longo DL. Precision medicine–personalized, problematic, and promising. N Engl J Med. 2015; 372(23):2229-34.

10)  Hjorth MF, Roager HM, Larsen TM, Poulsen SK, Licht TR, Bahl MI, Zohar Y, Astrup A. Pre-treatment microbial Prevotella-to-Bacteroides ratio, determines body fat loss success during a 6-month randomized controlled diet intervention. Int J Obes (Lond). 2018 Feb;42(2):284.

11) Hjorth MF, Blædel T, Bendtsen LQ, Lorenzen JK, Holm JB, Kiilerich P, Roager HM, Kristiansen K, Larsen LH, Astrup A. Prevotella-to-Bacteroides ratio predicts body weight and fat loss success on 24-week diets varying in macronutrient composition and dietary fiber: results from a post-hoc analysis. Int J Obes (Lond). 2018 May 17.

12) https://videnskab.dk/krop-sundhed/arne-astrup-vi-har-aldrig-haevdet-kausal-sammenhaeng

 

 

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *