Fejlagtig formidling af videnskab om kulhydratfattig kost til diabetikere

Skal diabetikere skære ned på fedt eller kulhydrater?

Der hersker aktuelt en vigtig videnskabelig debat om den optimale kost til type 2-diabetikere. Skal man følge de nuværende ”officielle” anbefalinger om et normalt højt indhold af kulhydrater, som anbefales til ikke-diabetikere, eller skal man skære hårdt ned på kulhydrater, og især vælge de kulhydrater, som giver lave blodsukkerstigninger?

En række videnskabelige studier, samt meta-analyser af lodtrækningsstudier, peger meget kraftigt på, at restriktion af kulhydrat er mere effektivt til både at få vægten og blodsukkeret ned end den fedtfattige, kulhydratrige kost. I vores forskning har vi fundet, at type 2-diabetikere, i modsætning til ikke-diabetikere, opnår hurtige positive resultater med en reduktion af kulhydrater, og mange diabetikere kan efter et par måneder helt undvære medicin. Dette er princippet i ”Blodsukkerkuren” som formidles gennem bøger og non-profit hjemmesiden Blodsukkerkuren.dk.

Journalist fordrejer et skotsk studie

På Videnskab.dk, der ellers står for en masse solide artikler om ernæringsvidenskab, har journalisten Thomas Hoffmann kastet sig ind i kampen for at oplyse læserne om, hvad der er op og ned i denne relevante videnskabelige debat. Desværre er det som om, at Hoffmann misforstår en af de videnskabelige kilder på et helt afgørende punkt, hvorfor hans artikel kan efterlade læserne med det indtryk, at det bedste for type 2-diabetikere er at spise mange kulhydrater. Problemet er, at Hoffmann blandt andet bygger sin artikel op om et videnskabeligt studie, som viser præcis det modsatte af det, han hævder. Hans fejllæsning af det engelske DIRECT studie kommer ikke til at stå alene, men bruges direkte som kritik af vores forskningsbaserede anbefaling om, at type 2 diabetikere med fordel kan spise færre kulhydrater. Han skriver således på Videnskab.dk:

”Stort studie 1: Diabetes-patienter tabte sig af mange kulhydrater

Et stort studie viser for eksempel, at mere fedt og færre kulhydrater – som Astrup-gruppen anbefaler type 2-diabetikere i gruppe C – langt fra er den kategorisk rigtige vej at gå. I februar 2018 udkom resultaterne fra en tilbundsgående undersøgelse af, om et markant vægttab er godt til at bekæmpe type 2-diabetes. Undersøgelsen DiRECT fulgte løbende hundredvis af diabetespatienter i Skotland og England og er publiceret i det højt ansete tidsskrift The Lancet. Konklusionerne lyder, at det gavner patienter med type 2-diabetes at tabe sig 15 kg eller mere på et år, fordi en stor del af dem kan droppe medicin på grund af vægttabet. Det interessante i denne forbindelse er, at diabetespatienterne i forsøget tabte sig ved at spise mange kulhydrater og altså ikke få, som Astrup-gruppen ellers påstår skulle være bedst til type 2-diabetikere.” 

Når Hoffmann skriver, at ”Diabetes-patienter tabte sig af mange kulhydrater” kan man jo ikke kritisere læserne af Hoffmanns artikel, hvis de sidder tilbage med netop denne opfattelse; at diabetikere bare skal spise mange kulhydrater, hvis de gerne vil tabe sig. Det er dog helt fejlagtigt. Og ærgerligt at en journalist, som gerne skulle give klarhed, kommer til at bidrage til det modsatte. For hvad var det egentlig DIRECT studiet gik ud på?

Jo, interventionen var en slags NUPO-kur med måltidserstatninger, som leverede ca. 850 kcal/dag, hvoraf kulhydratindholdet kun var 125 gram om dagen. Det svarer til, at kun 20 % af en persons energibehov dækkes af kulhydrat, hvilket svarer til en ekstrem ”low-carb diet”. Det normale kulhydratindtag for en person er ca. 375 gram/dag, så de 125 gram er kun 1/3 af det normale. Hvordan Hoffmann får det til ”at diabetespatienterne tabte sig ved at spise mange kulhydrater” er en total fordrejning af studiet. Patienternes diabetes forsvandt som følge af det store vægttab, som kommer, når man går på en lav-kaloriekur, som kun giver 850 kcal/dag, når man normalt forbrænder omkring 2.500 kcal. Det meget lave kulhydratindhold er med til at tømme sukkerdepoterne i kroppen, og det giver ketonstofdannelse og virker mættende. Forsøgsdeltagerne tabte sig altså ikke af mange kulhydrater, men ved at spise langt færre, end de plejede.

Facebook-følgere er skarpere på videnskab end videnskabsjournalisten

Det er svært at vide, hvordan Hoffmann når frem til en så fejlagtig udlægning af et studie, især fordi det synes at være ham selv, som står for konklusionen – altså ikke et citat fra en ekspert. Efter jeg havde spekuleret en del over, om jeg måske stiller for store krav til videnskabsjournalister tænkte jeg, at jeg ville spørge mine Facebook-venner til råds. Jeg lavede en afstemning, hvor jeg gav en kort præsentation af studiet, og derefter kunne man vælge mellem to svarmuligheder. Enten at vægttabet kom som følge af at skære kraftigt ned på kalorier og kulhydrater, eller som Hoffmann skriver ”De tabte sig ved at spise mange kulhydrater”.

For mine Facebook-følgere var der ikke den store tvivl: 89% svarede rigtigt, og havde altså forstået undersøgelsens resultater korrekt, mens kun 11 % tog fejl. Måske var de 11 % endda lidt vildledt af, at jeg i oplægget var kommet til at skrive, at ”60% ~375 kcal er kulhydrat” i en normal kost.  Der skulle naturligvis have stået ”60% ~375 gram er kulhydrat”. Men det ændrer ikke ved forudsætningerne for at vurdere resultatet: Mine Facebook-venner er gennemgående bedre til at læse og forstå videnskabelige undersøgelser end Thomas Hoffmann. Dette er jo ganske foruroligende, at en videnskabsjournalist, som forventes at levere afbalanceret og korrekt formidling af videnskab, gør det modsatte – Jeg vil derfor opfordre Thomas Hoffmann til at revidere sin artikel.

Interview i Radio 24/7 hos Anders Nedergaard

Her har du mulighed for at høre mere om kulhydratforskrækkelse og en række af de kritikpunkter som er gennemgået ovenfor – PODCAST HER

 

 

REFERENCER

Videnskab.dk’s artikel er sidst besøgt 29 august kl 8:15.

https://videnskab.dk/krop-sundhed/professorer-arne-astrups-blodsukkerkur-hviler-paa-tyndt-videnskabeligt-grundlag

DIRECT studiet:

https://www.thelancet.com/journals/lancet/article/PIIS0140-6736(17)33102-1/fulltext?elsca1=tlprn

 

Systematiske reviews og meta-analyser, som har sammenlignet low-fat med low-carb diets. Alle finder at low-carb er mere effektive til at reducere blodsukker, vægt og risikofaktorer.

  1. Esposito K, Maiorino MI, Bellastella G, Chiodini P, Panagiotakos D, Giugliano D. A journey into a Mediterranean diet and type 2 diabetes: a systematic review with meta-analyses. BMJ Open. 2015 Aug 10;5(8):e008222. doi: 10.1136/bmjopen-2015-008222.
  2. Snorgaard O, Poulsen GM, Andersen HK, Astrup A. Systematic review and meta-analysis of dietary carbohydrate restriction in patients with type 2 diabetes. BMJ Open Diabetes Res Care. 2017 Feb 23;5(1):e000354. doi:10.1136/bmjdrc-2016-000354.
  3. Valenzuela Mencía J, Fernández Castillo R, Martos Cabrera MB, Gómez-Urquiza JL, Albendín García L, Cañadas de la Fuente GA. Diets low in carbohydrates for type 2 diabetics. Systematic review. Nutr Hosp. 2017 Feb 1;34(1):224-234. doi: 10.20960/nh.999.
  4. Bloomfield HE, Koeller E, Greer N, MacDonald R, Kane R, Wilt TJ. Effects on Health Outcomes of a Mediterranean Diet With No Restriction on Fat Intake: A Systematic Review and Meta-analysis. Ann Intern Med. 2016 Oct 4;165(7):491-500.
  5. Schwingshackl L, Hoffmann G. Comparison of the long-term effects of high-fat v. low-fat diet consumption on cardiometabolic risk factors in subjects with abnormal glucose metabolism: a systematic review and meta-analysis. Br J Nutr. 2014 Jun 28;111(12):2047-58.
  6. van Zuuren EJ, Fedorowicz Z, Kuijpers T, Pijl H. Effects of low-carbohydrate-compared with low-fat-diet interventions on metabolic control in people with type
    2 diabetes: a systematic review including GRADE assessments. Am J Clin Nutr. 2018 Aug 1;108(2):300-331.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *