Myte 1: “Det er farligt for overvægtige at tabe sig”

En ny undersøgelse netop offentliggjort i det fremtrædende videnskabelige tidsskrift British Medical Journal rammer en pæl igennem myten, at det er farligt for overvægtige at tabe sig.

 

I Danmark har der gennem tiderne hersket en del uenighed blandt forskere, hvorvidt det er tilrådeligt at anbefale overvægtige personer at tabe sig. De fleste læger, som arbejder med overvægtige patienter, anbefaler vægttab baseret på de umiddelbare forbedringer i risikofaktorer og livskvalitet de overvægtige oplever ved et vægttab, mens en række læger, som forsker i befolkningsstudier (”epidemiologi”), gennem årene har været mere skeptiske og påpeget at vægttab er forbundet med en øget risiko for at få kræft og hjertekarsygdom.

Advarslerne mod vægttab nåede sit højdepunkt i 2013, da ”Vidensråd for Forebyggelse” (en privat forening støttet af lægeforeningen og Tryg Fonden) udgav en rapport med titlen ”Skal overvægtige voksne tabe sig” (1). En af konklusionerne var:

Der er ikke for nærværende grundlag for at opfordre den overvægtige del af befolkningen uden overvægtsrelaterede erkendte helbredsproblemer til et vægttab i håb om at nedsætte dødelighed.

 

 

På Videnskab.dk blev dette til artikel med en dramatisk overskrift (2):

Ny rapport: Slankekuren slår ihjel

Et vægttab er ingen garanti for bedre sundhed for overvægtige – tværtimod viser en ny, dansk rapport nu, at overvægtiges dødelighed øges med 15 procent, hvis de taber sig.

 

En af forfatterne til rapporten Kim Overvad, professor ved Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet udtalte: »De personer, som taber sig, har i gennemsnit en dødelighed, der er omkring 15 procent højere, end grupper af personer, der ligner dem, men ikke taber sig. Man skulle tro, at de ville reducere risikoen for at dø for tidligt, men i virkeligheden er det omvendt – risikoen for at dø stiger, hvis man taber sig«. Kritiske røster fra blandt andet professor, overlæge, dr.med. Bjørn Richelsen, Medicinsk Endokrinologisk afdeling på Aarhus Universitetshospital, som påpegede en række svagheder i rapporten, fejede forfattergruppen imidlertid af bordet.

 

Også andre medier gav den fuld gas uden videre forbehold (3):

Vægttab slår raske overvægtige ihjel (TV2)

 

Man kan ikke drage kausale konklusioner fra befolkningsstudier

Så spørgsmålet er, hvordan den store uenighed kan opstå? Jo, advarslerne om at vægttab er farligt er alene baseret på befolkningsstudier, hvor man kan finde statistiske sammenhænge i de observationer der er gjort. Men problemet er, at man i befolkningsstudier sammenligner personer som har tabt sig med personer som ikke har tabt sig, og de personer er også meget forskellige på en lang række andre punkter, og derfor kan man ikke drage konklusioner om årsag og virkning. I befolkningsundersøgelser finder man ofte, at personer, som taber sig, også dør tidligere end dem som ikke taber sig. Men man ved ikke hvorfor personerne taber sig, og om det er et bevidst fremkaldt og ønsket vægttab eller om det er et uønsket vægttab. Og det er der ikke noget mærkeligt i at personer som taber sig dør tidligere. Vægttab er nemlig et tegn på sygdom, ofte alvorlig sygdom, og de fleste befolkningsundersøgelser har ingen informationer om hvorfor folk taber sig, dvs om man startede på en slankekur eller vægttabet blot ligesom kom af sig selv, og altså skyldes sygdom. Trods ihærdige forsøg på at tage højde for sygdom, så er det umuligt totalt at rense for det. Den eneste sikre måde at få besvaret spørgsmålet på er ved at gennemføre interventionsstudier, hvor meget store grupper overvægtige personer ved lodtrækning fordeles til enten en slankekur eller en kontrolgruppe, og hvor man så følger dem i mange år for at se om der er færre der bliver syge og dør i gruppen, der slanker sig. Sådanne studier er meget kostbare at gennemføre, og de er kun lavet med fedmeoperationer, lægemidler og en meget fedtfattig kost hos personer med åreforkalkning. Samstemmende viser undersøgelserne solide forbedringer i blodtryk, kolesterol, blodsukker, nedsat forekomst af diabetes samt forebyggelse af forebyggelse af blodpropper – under forudsætning af man taber sig.

 

Nye studier slår fast at overvægtige lever længere når de taber sig

Medens der ikke eksisterer enkeltstudier, som er store nok til at belyse spørgsmålet, så kan man ved at sammenlægge en række studier få et svar. I 2015 publicerede en amerikansk forskergruppe ledet af Stephen B. Kritchevsky en analyse af eksisterende vægttabsstudier med det resultat, at et vægttab på ca 5 kg nedsatte dødeligheden med ca. 15% (4). Nu viser et nyt studie netop publiceret i British Medical Journal af en skotsk-new zealandsk forskergruppe, at vægttab med sund kost alene eller i kombination med motion forlænger livet (5). Det drejer sig om et systematisk review og meta-analyse, som omfatter 54 randomiserede forsøg af mindst ét års varighed omfattende over 30.000 overvægtige personer med et BMI større end 30 kg/m2. Her finder man, at vægttab som følge af diætetisk intervention både med og uden fysisk aktivitet nedsætter dødeligheden signifikant. Forfatterne vurderer, at dødeligheden nedsættes med 18%, hvilket svarer til, at man som følge af vægttab med kost og/eller motion kan redde seks liv pr. 1.000 deltagere. Der var ikke-signifikante tendenser til at den nedsatte dødelighed kunne forklares ved færre dødsfald som følge af kræft og hjertekarsygdom, men det kræver flere studier at få mere sikker viden herom.

 

Konklusion

Randomiserede studier viser således helt klart, at der ikke er nogen risiko for øget forekomst at blodpropper, kræft eller død ved at svært overvægtige personer taber sig på en fornuftig, lødig slankekur, og gerne kombinerer med mere motion, som andre studier klart viser reducerer risikoen for, at man tager på igen. Det er således en myte at vægttab øger dødeligheden. Og moralen er (endnu engang), at man ikke skal formulere anbefalinger alene baseret på observationelle studier (befolkningsstudier).

Man kan argumentere for at undersøgelserne ikke omhandler lettere overvægtige personer, det vil sige med et BMI 25 til 30. Det ville dog være mærkeligt, hvis det nedsætter dødeligheden at tabe sig hvis BMI er 31, men øger det hvis det er 28 ? Der hersker dog enighed om, at såfremt at man sikrer en lødig kost med tilstrækkelig protein og næringsstoffer, så man ikke mister mere mager legemsmasse under vægttabet end man skal, og gerne kombinerer med mere motion, så kan det kun være sundt at komme af med nogle af de overflødige kilogram.

 

Litteratur

  1. http://www.vidensraad.dk/sites/default/files/vidensrad_for_forebyggelse_skal_overvaegtige_voksne_tabe_sig_2015_0.pdf
  2. https://videnskab.dk/krop-sundhed/ny-rapport-slankekuren-slar-ihjel
  3. 3. http://livsstil.tv2.dk/kropogsundhed/2013-10-22-v%C3%A6gttab-sl%C3%A5r-raske-overv%C3%A6gtige-ihjel-0
  4. Kritchevsky SB, Beavers KM, Miller ME, Shea MK, Houston DK, Kitzman DW, Nicklas BJ. Intentional weight loss and all-cause mortality: a meta-analysis of randomized clinical trials. PLoS One. 2015;10:e0121993.

 

  1. Ma C, Avenell A, Bolland M, Hudson J, Stewart F, Robertson C, Sharma P, Fraser C, MacLennan G. Effects of weight loss interventions for adults who are obese on mortality, cardiovascular disease, and cancer: systematic review and meta-analysis. BMJ. 2017 Nov 14;359:j4849. doi: 10.1136/bmj.j4849